KitzSki: Fra Hahnenkamm non-stop til Kitzbühel med et snært af Streif.

Vi er i Kitzbühel og tager nytårsdag KitzSki-turen non-stop fra Hahnenkamm (1.670 m.o.h.) ned til Kitzbühel (762 m.o.h.) og oplever dermed en højdeforskel på cirka 900 meter.

Undervejs opleves et snært af Streif, der i Hahnenkamm-Rennen er verdenskendt for at være den sværeste styrtløbsstrækning i World Cup Tour.

Endvidere beskrives hytter, pister, lifter og udsigt undervejs, så du kommer velfornøjet ned med friske vitaminer til krop & sjæl og er parat til at hoppe i en gondol på Hahnenkammbahn op til nye KitzSki-eventyr.

I videoen herunder inviteres du med på guided pistevisning fra Hahnenkamm på Familienabfahrt ned til Kitzbühel. Skituren foretages non-stop og indledes ad blå piste #21, og via sort piste #21a afsluttes størstedelen af skituren på rød piste #21. Det er nødvendigt at kunne matche røde pister for at stå på ski længere ned end til Walde stolelift.

Video med dansk tale:

YouTube player

Du finder mere om vort bud på en uges perfekt skiløb med base i St. Johann in Tirol her: Skisafari

Hvolmgaard

By Hvolmgaard

Forfatteren af dette indlæg jobber i et fuldtidsjob som Administrativ Medarbejder inden for rejsebranchen i Region Syddanmark. I fritiden er mere end 30 skiområder samt alle 9 Bundesländer i Østrig besøgt, og når vinteren i Alperne ikke kalder, allokeres fritiden til podcasting, content creating og webmastering af bl.a. SkiTeam.dk.